Salingshorn;(maritim) Træ- eller metaltværstivere mellem mast og vant for at forbedre afstivningen af masten

Scepter;(maritim) Stålstøtte for søgelænder

Sejlet distance;(maritim) Den distance, et skib sejler gennem vandet (måles af log)

Sejllomme;(maritim) Lange, smalle lommer indsyet i sejlets kappe

Sejlpinde;(maritim) Anbringes i sejllommerne for at få sejlet til at stå roligt med en jævn kurs

Sejsing;(maritim) Sejldugsstrimler til at beslå et sejl til bom eller stag

Selvlæns;(maritim) Vandet kan selv løbe ud, f.eks. fra cockpit

Skral vind;(maritim) Når binden under sejlads ændrer retning mere i stævn

Skot;(maritim) Vægge i skrog

;(maritim)

Skydekappe;(maritim) Luge i ruftag over kahytsnedgang

Skære op;(maritim) At styre båden mere op mod vinden (luffe)

Skæring;(maritim) Med spiler så tøt til vinden som muligt - ca. halvvind

Skøde;(maritim) Tovværk, der anvendes til at hale og slække i sejlene

Skødebarm;(maritim) Det sejlhjørne, der er nærmest skødet

Skødeviser;(maritim) Blok eller øje, hvor skødet går igennem

Skølp;(maritim) Huljern, et rundt stemmejern.

Slingregrej;(maritim) "Ting", der sikre, at personer eller genstande holdes på plads, når båden arbejder i søen

Slække;(maritim) Fire ud på tovværket

Slør;(maritim) Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind mellem halvvind og læns

Slørstag;(maritim) Samme som agterstag og lænsestag

Sofaskipper; (S) En person, der har skibsfart som hobby - og dyrker denne fra sin sofa.

Spiler;(maritim) Meget let og stort tre-liget sejl, der nærmest har facon som en del af en ballon. Det anvendes til sejlads med vinden fra agter til tværs

Spilerstage;(maritim) Stage af træ eller metal til at "udspile" en spiler eller genua mod luv, når der sejles rumsskøds

Splejsning;(maritim) Sammenføjning af to tov- eller wireender ved at sno kordelerne ind og ud mellem hinanden

Sprayhood;(maritim) Sejldugskaleche over kahytnedgangen. Tager af for røgvand (sprøjt) og giver læ

Spring;(maritim) Dæksplanets kurve set fra siden. Fortøjning fra stævn og agterud samt fra hæk og forud. Anvendes, når båden ligger langs kaj eller anden båd. Herved undgår man, at båden bevæger sig frem og tilbage i forhold til det, den er fortøjet ved.

Spygat;(maritim) Vandafløbshuller i skandæksliste og tilsvarende

Stag;(maritim) Stålwire i bådens diamentralplan til af stivning af masten

Stikke ud;(maritim) Slække

Stiv;(maritim) Om båd, når den kraftigt modarbejder krængning (i modsætning til rank)

Styrbord;(maritim) Bådens højre side set fremefter

Styrefart;(maritim) Lige netop fart nok til, at båden lystrer roret

Stævnrør;(maritim) Rør gennem bund, hvori propellerakslen fra motoren roterer

Svaber;(maritim) Langskaftet kost til rengøring af båden

Svaj;(maritim) Når en båd ligger fortøjet til pæl eller anker

Svanehals;(maritim) Beslag, der forbinder mast og bom. Beslaget bevirker, at bommen både kan bevæges til siderne samt op og ned

Svømmevest;(maritim) Redningsvest uden krave. Svømmevesten nødvendiggør, at svømmeren er ved bevidsthed, da den ikke er i stand til at holde bærerens hoved oppe

7/8 rig;(maritim) Rigtype, hvor forstaget går til 7/8-del af masten, regnet nedefra

Søgelænder;(maritim) Består af prædikestol (også kaldet pulpit) i stævn og pulpit agter (=pushpit) forbundet med liner gennem sceptre placeret langs lønningen

Sømil;(maritim) 1 sømil = 1 breddeminut = 1.852 meter

Sønæringsbevis;(maritim) Sønæringsbevis som yavhtskipper af 3. grad kan føs bed at består eksamen til yavhtskipper af 3. grad samtidig med aflæggelse af tilfredsstillende synsprøve ved øjenlæge (speciel blanket og kun ved visse øjenlæger)

Søventil;(maritim) "hane" i bådens bund. Disse bør lukkes, når båden ikke benyttes i længere tid