K

Kabelartromle;(maritim) Se Kabelarhjul.

Kabelarhjul;(maritim) Hjul eller tromle på ankerspil. Evt. med "udskæringer" der passer til ankerkædens led.

Kabellængde;(maritim) 1/10 sømil = 185,2 meter

Kabelslået;(maritim) Venstreslået tovværk.

Kabys;(maritim) Lukket skibskøkken. Hvis det ikke er et særsklit, aflukket rum, kaldes det for pantry

Kabysrygte;(maritim) Sladder og rygter af upålidelig karakter.

Kadrejer;(maritim) Handlende i (Kadrejer) joller sejlede langs kysten og faldbød varer.

Kaje;(maritim) Flytte råen i lodret plan. Gøres før havneanløb.

Kalfatrekølle;(maritim) (kalfatre-, klap-, sæt- eller klamaihammer) Stor trækølle med jernslagringe som forstærkning af hovedet, bruges ved kalfatring.

Kalfatrejern;(maritim) Stålmejsler i forskellige bredder og faconer til at slå hampværket på plads med. Fælles betegnelse for sæt- og rabatejern, se også disse.

Kalfatring;(maritim) Tætning af nåderne (revnen mellem plankerne i skrog og dæk) ved hjælp af hampværk, der forsegles med flydende beg.

Kalfatringsbolte;(maritim) Lange tværskibs bolte mellem halvbjælkerne. Holder lugekarmen på plads.

Kaltop;(maritim) Den øverste uafstøttede del af masten.

Kalv; "Hjertet" i fireslået eller i flettet tovværk.

Kanthale;(maritim) Hale et sejl midt ind i skibet og så tot som muligt. Hale tot. Kloshale.

Kappe;(maritim) Den del af et sejls agterlig, der krummer udenfor en ret linie fra skødebarm til faldbarm (eller nokbarm)

Kappe;(maritim) Hugge over. Afskære. Eks. Kappe en trosse.

Kappe;(maritim) Skydetag over nedgangslugen i halvdækket agter.

Kapsejse;(maritim) Kuldsejle, vælte, kæntre.

Kaptajn;(maritim) Gradsbetegnelse hos forsvaret, luftfarten eller Frelsens Hær.

Karabinhage;(maritim) Metalkrog, der holdes lukket af fjedermekanisme.

Kardansk;(maritim) Ophængningsmetode der sikrer at kompasset (eller komfuret) altid er vandret.

Kast los;(maritim) Samme betydning som "lad gå".

Kasteblok;(maritim) Blok åben i den ene side så et reb hurtigt kan slås om skiven. Vi bruger den ikke.

Katamaran;(maritim) Skib med 2 skrog

Katbjælke;(maritim) (Kranbjælke) Heri hænger ankeret.

Katning;(maritim) En form for takling, hvor tampen tilspidses. Den er så nemmere at skære i blokke o. lign.

Katte ankeret;(maritim) Ved hjælp af taljer at hive ankeret op på plads.

Katten;(maritim) Jernkrog hængende i en talje, til at løfte ankeret op til kranbjælken med.

Kending;(maritim) Man får kending af land, når landet kan øjnes.

Kendingsbogstaver;(maritim) Et skibs "nummerplade". Ofte indhugget i en dæksbjælke.

Kenterheks;(maritim) De led i ankerkæden der er adskillelige.

Kicking-strap;(maritim) Taljesystem eller tilsvarende, der går fra mastefod til underkant af bom et lille stykke ude. Den benyttes ved sejlads på læns for at holde bommen nede

Kiming;(maritim) Den synlige grænselinie mellem hav og himmel set fra et skib i rum sø.

Kiming;(maritim) Den synlige grænselinie mellem himmel og hav

Kimingen;(maritim) Overgangen mellem fartøjets sider og bund.

Kindbak;(maritim) Kileformet træklods på masten, der forhindrer at vanterne skrider ned ad masten.

Kineservagt; (maritim)(S) Gå to vagter uden afløsning. "Gå vagt om vagt."

Kink;(maritim) Utilsigtet tørn (snoning) på tovværk. Vridning af kordelerne ødelægger tovværket.

Kip;(maritim) (Fouten) Revnen mellem tovværkets kordeler.

Kippe;(maritim) Hilse med flaget.

Kippe;(maritim) Fals, skølp, rille i en træblok, til stroppen. Eks. forsejlenes skinkelblokke.

Kippe et anker;(maritim) Efter at ankeret er kattet eller halet op under kranbjælken hænges det (næsten) vandret.

Kistebænk;(maritim) Siddemøbel med indvendig stuveplads under det opklappelige sæde.

Klamp;(maritim) Bygge på klamp er at bygge et skib uden en tegning, men på erfaring og dygtighed.

Klampe;(maritim) Fastskruet metal- eller træstykke, der anvende til fastgørelse af fortøjningstov, skøder, fald o.l.

Klapløber;(maritim) En enkelt skåret talje.

Klare op;(maritim) Bringe tovværket i orden efter sejlmanøvre. Også at rydde op generelt.

Klemmer;(maritim) (hylstre) Sættes på enden af en wire og nittes fast. Danner øje til fastgørelse.

Klinkbolt;(maritim) Kæmpe-nitte af rundjern. Forbinder bjælker, tømmer eller beslag.

Klinkbygget;(maritim) Klædningsplankerne er "taglagte" og er nittet (klinket) sammen. Også ganske udbredt ved træbyggeri på landjorden.

Klinknagle;(maritim) Et firkantet stumpt søm, der sammen med en klinkplade danner en nitte til træ.

Klinkplade;(maritim) Lille metalplade der anbringes på klinknaglens ende indvendigt i skibet.

Klinometer;(maritim) Krængningsmåler, viser et skibs rulninger i grader.

Klipperstævn;(maritim) Runder "indad" i modsætning til en jagtstævn der runder "udad".

Klo;(maritim) Krumtømmer, der styrer gaflens og bommens bevægelse på masten.

Klofald;(maritim) Gaflens fald ved kloen.

Klos;(maritim) Klos op ad = tæt op ad Eks. Tæt bidevind eller tæt på et sømærke.

Klosrebe;(maritim) At rebe (mindske sejl) så meget, som det er muligt

Klyds;(maritim) Åbent beslag med to flanger eller et lukket klyds,hvori fortøjningen lægges, når lønningen/skandæklisten er højere end kajen eller det sted, hvortil fortøjningen er fastgjort.

Klyver;(maritim) Jensines andet sejl regnet forfra.

Klyverbom;(maritim) Rundholt der forlænger bovsprydet.

Klyverforhaler;(maritim) Wire der støtter klyverbommen til pyntenetstokken.

Klædning;(maritim) Skibssidens planker - bordene - danner klædningen.

Klædning;(maritim) Stående rig klædes med tjæret garn for at beskytte mod vand og skamfiling.

Klædekølle;(maritim) Bruges til at klæde wirer eller tovværk med garn for at hindre skamfiling.

Klåde;(maritim) Ring af træ, der styrer et tov (vejviserklåde) så det går klar og ikke bekniber. Bruges de på en lidseline eller rakke, som perler kaldes de rakkeklåder.

Knager;(maritim) Forlængelsen af skibsrattets egre ud gennem ratkransen.

Knibe;(maritim) Knibe til vinden er at lægge sig så nær til vinden som muligt.(og måske lidt for meget)

Knob;(maritim) Hastighedsangivelse. En sømil (1852meter) udsejlet på en time kaldes en knob.

Knob;(maritim) Forskellige "knuder" der bruges til hver sit formål om bord.

Knæ; Vinkel-understøtning af træ eller metal. Eks. hvor dæksbjælker samles med bjælkevæger og spanter.

Koffardiskib;(maritim) Handelsskib der sejler med fragt og el. passagerer.

Kofilnagle;(maritim) Drejet rundstok i naglebænk til fastgørelse af tovværk.

Kogehus;(maritim) Åben ild om bord var forbudt i havn. Man benyttede havnens kogehus.(Assens)

Kohale: (S) Utaklet tovværkstamp.

Komave;(maritim) Stålbeholder over maskinen hvor kølevand og udstødningsgas blandes.

Kom i (kloen);(maritim) Træk (eller fir af). Ordre til de folk der bemander klofaldet (eller et andet fald).

Kontorflag;(maritim) Firmaflag. (Torm, Mærsk, DFDS, Norden osv.)

Kontrabande;(maritim) Illegal last.

Kordel;(maritim) Det tovværk vi bruger, er snoet af tre kordeler.

Kordel;(maritim) De tråde, hvoraf et tov eller wire er snoet

Kordelstrop;(maritim) En rund strop snoet af en kordel.

Korrigeringsmagneter;(maritim) Magneter i og omkring nathuset til at modvirke og ophæve skibsmagnetismen.

Kost;(maritim) Betegnelse for sideafmærkning, der tidligere havde en riskost som topbetegnelse.

Kovende;(maritim) Bomme rundt eller halse rundt med vinden. (I modsætning til stagvending)

Kovs;(maritim) (Grommetring) Galvaniseret jern-, stål-, messing- eller kunststofring, der sættes i tovværkets øjesplejs (eller i sejlets lig )for at skabe et solidt øje.

Koøjer;(maritim) Vinduer med kraftig metalramme i skibssiden eller dækshuse.

Kranbjælke;(maritim) (Katbjælke) Heri hænger ankeret.

Krans;(maritim) Tovværkskrans over puderne. Skåner vanternes anlæg på puderne.

Krapsø;(maritim) Mindre bølger med kort afstand mellem bølgetoppene

Kravebjælke;(maritim) Fangbjælke.

Kravel;(maritim) Kort langskibs bjælke ved luger og nedgange. Nedsvalet i dæksbjælkerne.

Kravelbygget;(maritim) Klædningsplankerne danner en glat side og er spigret og boltet på spanterne.

Kravestykket;(maritim) Forener skandæk og vaterbord og danner en stærk tværskibs samling ved stævnen.

Krejler;(maritim) Handelsfolk der handler med skibene, især "tuskhandel".

Krigen;(maritim) Udvendig træforstærkning der sidder hvor forstævn og køl mødes.

Kronometer;(maritim) Nøjagtigt skibsur der følger UTC-tid.

Kryds;(maritim) At sejle bidevind skiftvis på styrbords og bagbords halse

Krydsholt;(maritim) Kraftig fortøjningsklampe.

Krydstørner;(maritim) 8-talstørner. En klampe belægges med krydstørn.

Krænge;(maritim) Vindens pres får skibet til at ligge på skrå.

Krængningsmåler;(maritim) Pendulophængt viser, der på en gradskala viser bådens krængningsvinkel.

Krøbelspil;(maritim) Spil med vandret spilbom og håndsving. Bruges til sejlsætning, lastning og losning.

Kuldsejle;(maritim) Kæntre pga. for stor sejlføring.

Kuling;(maritim) (stiv, hård, stormende) Vind med hastighed mellem 13 og 24 m/sek.

Kullet mast;(maritim) Kaldes en mast med kort kaltop.

Kulsejl;(maritim) Sejldugsrør der tidligere brugtes til udluftning i lasten og beboelse.