H

Hakkebrædt;(maritim) Agterspejlets lønningskant.

Hale hjem;(maritim) Tage det slække hjem. Eks. Hale i skødet.

Hale ud;(maritim) At ro til.

Halekæbe;(maritim) Åbent klys på lønningen.

Halløj;(maritim) Gastens svar når han prajes. Nu mest på skoleskibe.

Hals;(maritim) Det forreste nederste hjørne af et sejl.

Hals;(maritim) Tovende til at manøvrere sejlets halsbarm.

Hals;(maritim) Bordplankens ende der falses ind i stævnens spunding.

Halse;(maritim) Sejle på styrbords halse; vinden (luv) kommer fra styrbord. Bommen er ud til bb (læ). Sejle på bagbords halse; vinden (luv) kommer fra bagbord. Bommen er ud til stb (læ).

Halse rundt;(maritim) Kovende.

Halsring;(maritim) Forskydelig jernring om klyverbommen. Heri hugges klyverens halsbarm.

Halvbjælke;(maritim) Stikbjælke.

Halvdæk;(maritim) Det hævede agterste dæk. Kaldes også poop dæk.

Halvvind;(maritim) Vinden kommer ind vinkelret på kursen. (Tværs.)

Hammer;(maritim) Vandret tømmer der er boltet på bolværket eller kajen.

Hanefod;(maritim) Strop til fordeling af træk. Eks. på bådsmandsstolen.

Han-gevind; På skruebolte.

Hanger;(maritim) Wire der løfter og holder en lossebom.

Harpunlog;(maritim) Slæbelog med indbygget tælleværk. Vandrepræmie hos veteranskibene.

Havari;(maritim) Alvorlig skade på skib forårsaget f.eks. af sammenstød, grundstødning eller brand.

Havgal;(maritim) Søsyg.

Havnehakker; (S) Generator (tit støjende), producerer el ved kaj, når hovedmaskinen er stoppet.

Hejse;(maritim) Løfte noget ved at hale til sig, i modsætning til at fire.

Heks;(maritim) Primitivt taljereb, der sidder i hekse i stedet for i jomfruer.

Heks;(maritim) Et kædeled, som kan åbnes og hvorved man hekser to led af en kæde sammen.

Hellegat;(maritim) Lille opbevaringsrum. F.eks. sejlkøje eller stores.

Helligdag; Steder på træ el. jern, hvor maleren har glemt at male og derved viser at han ikke har arbejdet.

Hest;(maritim) Wirestrop der bærer og styrer fodperten.

Hive over;(maritim) Skib der tager en overhaling.

Hives;(maritim) Trækkes hjem. Eks. Ankeret.

Hjerte i wire;(maritim) Kalv.

Holde af;(maritim) Falde af for vinden.

Holde fuldt;(maritim) Sejle bidevind med fulde sejl der ikke blafrer.

Holde ned på;(maritim) Styre hen imod.

Holde søen;(maritim) Forblive til søs. Ikke gøre landgang.

Hornklyds;(maritim) Haleklyds boltet på lønningen.

Hovedeftersyn; Det eftersyn et værft udfører på et fartøj med jævne mellemrum.

Hugge;(maritim) Skibets hårde og hurtige langskibs bevægelser i søen.

Hugge an;(maritim) Hugge i.

Hugge i;(maritim) Eks. Karabinhage i et stag. (Det modsatte hedder at hugge ud)

Hukmanden;(maritim) Hukmanden er agterspejlets frie bue, der skjuler halvdækkets ret flade skanseklædning.

Hummeren;(maritim) (Pærehummeren)En pæreformet ottekantet fortykkelse på pælemastetoppen, ca. en fjerdedel over godset.

Hundekøje: (S) (Stikkøje) Køje der kun er åben i enden så den har form som et "rør".

Handes;(maritim) Når der hales "hånd over hånd".

Hundevagt;(maritim) I Danmark betegnelsen for vagten 2400 - 0400.

Hundsvot;(maritim) Øje i enden af en blok. Heri fastgøres starten på et taljehal. Bruges som skældsord.

Hun –gevind; I møtrikker.

Hvergarnsstribe;(maritim) Vandrette flerfarvede striber på skibssiden. De var forskellige fra skib til skib. Særkende for Jagt og Evert.

Hyre;(maritim) Job ombord. Ansættelse.

Hyre;(maritim) Sømandens løn kaldes således.

Hytte;(maritim) Lille dækshus.

Hæk;(maritim) Bruges nu om alle fartøjers agterste del.

Hækjolle;(maritim) Sådan kaldes den lille robåd der hænger i davider ud over skibets hæk.

Hæl;(maritim) Kølens nederste agterste del.

Hældningsviser;(maritim) Krængningsmåler. Klinometer.

Højde;(maritim) Under kryds arbejder man sig op mod vinden og får derved "højde" i forhold til målet.

Højreskåret skrue;(maritim) Skibet går fremad, når skruen går højre om.

Håndspager;(maritim) De jernforstærkede træstænger som man pumper ankerspillet rundt med.