D

Dagvagten; (maritim) Fra 04 - 08.

Dam; (maritim) Vandfyldt fiskeopbevaringsrum i fiskekutter, vandfornyelse sker gennem huller, så fisken holdes i live.

Dansk Lods;(maritim) Den Danske Lods bind I: omfatter oplysninger af almindelig interesse for skibsfarten. Bind II: omfatter beskrivelser af danske farvande

Danske Havnelods; (maritim) Beskrivelser af alle danske havne.

David; (maritim) Lille eller mindre kran. De bjælker (jollebomme) der bærer jollen på hækken kaldes david'er.

Decca;(maritim) Radionavigationssystem. Kræver specielle Decca-kort og en Decca-modtager. Positionsbestemmelse med ca. 0,01 sømils nøjagtighed

Den blå hylde; (S) Søen.(lægge på den blå hylde) Slang for at smide over bord

Den Gamle; (S) Skipperen.

Deplacement; (maritim) Vægten af den vandmasse skibet fortrænger (= fartøjets vægt). Måles i ton.

Det er vel; (maritim) Vagthavendes svar på enhver melding fra udkig, lodhiver, rorgænger osv.

Deviation;(maritim) Kompassets fejlvisning på grund af påvirkninger fra jerndele og elektriske systemer i båden. Deviationens størrelse er afhængig af bådens kurs

Deviationstabel; (maritim)En til båden udarbejdet tabel over deviationen på forskellige kurser Se også deviation.

Devierende misvisning; (maritim) Summen af deviation og misvisning.

Diametralplan;(maritim) Det langskibs lodrette plan, der deler båden i to ens halvdele

Digtning; (maritim) Tætning af nåder og stød med værk. En mindre kalfatring på f. eks. en jolle.

Dinette;(maritim) Aptering med tværskibs sofa-arrangement

Diopter; (maritim) Sigteinstrument, der ved brug placeres oven på kompasset eller pejlskiven.

Drenge; (maritim) (Knudetove som sikkerhedsforanstaltning ved affiring af båd.

Dreje; (maritim) (løber)Tidsforløb. Eks. Hyren drejer fra månedens begyndelse. Vagten drejer.

Dreje bi; (maritim) Stoppe farten ved at gå op i vinden.

Drejere; (maritim) Værktøj til bændsling hvor der ikke er plads til klædekøllen.

Drift; (maritim) Et fartøj er i drift (driver) hvis ankeret ikke kan holde eller fortøjningerne går løs.

Driften; (maritim) Afstanden som sytovet (taljerebet) spænder over. Fra jomfru til jomfru.

Drifter;(maritim) Temmelig hul letvejrsgenua med skødebarmen tæt ved dækket. Benyttes i vind fra 0 til 2 m/sek.

Drivanker;(maritim) Flydende anker til at holde en båds stævn eller hæk mod vindretningen i stormvejr (udspændt sejldugspose)

Drivgods; (S) Fællesbetegnelse for alt der ligger og flyder på borde, køjer, dørk eller dæk.

Drivpose; (maritim) Drivanker.

Dræg; (maritim) Lille anker med fire faste flige. Bruges til joller og til at fiske tabte ting op med.

Drægtighed; (maritim) Skibets bæreevne (lasteevne).

Duc d'Albe; (maritim) En solid konstruktion af svære nedrammede pæle. Bruges til fortøjning/forhaling (varpning).

Dunnage; (maritim) Stuvetræ til at fastholde stykgodslasten, så den ikke skamfiles.

Duve; (maritim) Skibets bløde bevægelser langskibs.(modsat hugning)

Ned-Duvning; (maritim) Når forskibet sættes ned i søen og agterskibet hæves op.

Op-Duvning; (maritim) Det modsatte af ned-duvning.

Duve an; (maritim) Se anduve

Duve op; (maritim) for en havn. Betyder at styre imod den.

Dvejl; (maritim) Kuttenlikker(S). Svaber. Mop.

Dybgående; (maritim) Afstanden fra vandspejlet og til kølens underkant. Se Stikker.

Dyvelsklør; (maritim) To modsat vendte kroge, der fra hver sin side fastholder emnet.

Dæk; (maritim) Skibets vandtætte "loft" op imod det fri.

Dæksbjælke; (maritim) Bærer dækket og afstiver skroget tværskibs.

Dæksglas; (maritim) Glasprisme nedfældet i dæksplankerne. Giver lys om læ

Dækspumpe; (maritim) Håndbetjent lænsepumpe.

Dæmning; (maritim) Skillevæg mellem skiverne i en blok. Støtter også bolten i blokken.

Dødsejler; (maritim) Et dårligt sejlende skib.

Dødsejler; (maritim) En overtro om overnaturlige natlige sejlere, der varsler storm og ulykke.

Dødvande; (maritim) Hvirvlerne, som dannes i skibets kølvand.

Dødvande; (maritim) I en fjord nær land, hvor strømmen helt ophører.

Dødvand; Kan også være understrøm, i en anden retning end havets overflade.

Dønning; (maritim) Havets bølgebevægelse skabt af vind eller store skibe langt borte.

Dørge; (maritim) Fiskeline med mange kroge, trækkes gennem vandet under sejlads. Bruges bl.a til makrelfiskeri.

Dørk;(maritim) Skibets gulv om læ, f.eks. i kahyt, cockpit o.l.