B

Babian; (maritim) Mand i jolle på siden af skibet. Sørger for at den ikke skamfiler skibssiden.

Babystag;(maritim) Wire, der sammen med undervant afstiver masten. Babystaget går fra forsiden af masten, lavt placeret, til fordækket

Bagbord;(maritim) Bådens venstre side set fremefter

Bagstag;(maritim) To flytbare stag der holder masten agterover og strammer fokkestaget på kryds.

Bak;(maritim) Halvdæk forude eller løftet fordæk i et større skib.

Bakke;(maritim) Når vinden i et sejl kommer fra den "forkerte" side siger man at sejlet bakker.

Bakke op;(maritim) Servere.

Bakkes ud;(maritim) Når et spil stikker kæde ud.

Bakket fok;(maritim) Fok, der føres på luv side, idet luv fokkeskøde er halet tot. For at hjælpe med at vende.

Bakstørn;(maritim) Opvask/rengøring.

Ballast;(maritim) Tungt materiale, der anbringes dybt i båden for at forhindre krængning

I ballast;(maritim) Tomt skib uden ladning om bord.

Banjen;(maritim) Opholdsrum og soverum for mandskabet.

Banke;(maritim) Større vandområde med ret ens, men ufarlig vanddybde.

Barber-hal;(maritim) Skødeviser-system. Tovværks- eller wirestrop med blok, hvorigennem skødet er ført, så skødepunktet på en nem og simpel måde kan reguleres frem, tilbage, ind og ud efter ænske under sejladsen

Bardun;(maritim) Ved todelt mast. Topmastens afstøtning agten for vantet.

Barduner;(maritim) Afstiver klyver- og jagerbom sideværts.

Barkede sejl;(maritim) Imprægnerede mod råd med garvesyre. Det gav dem en rødbrun farve.

Barkholt;(maritim) Øverste yderklædningsplanke lige under dækket. (Ofte 1/2" tykkere end resten af klædningen.)

Barm;(maritim) Et hjørne af et sejl, f.eks. skødebarm, faldbarm, halsbarm, nokbarm

Barre;(maritim) Lavvandet strømskabt område. (Eks. Hals Barre)

Beauforts skala;(maritim) Vindstyrketabel med betegnelser fra 0 (vindstille) til 12 (orkan)

Bedding;(maritim) Stativ eller vogn der understøtter og bærer skibet, når det er trukket op på land.

Bedding;(maritim) Ophalingssted, slip.

Bedding;(maritim) Kraftigt fundament hvorpå f.eks. et spil er boltet fast.(spilbedding)

Beg;(maritim) Opvarmet tjære der bliver fyldt i nåderne, for at holde på værket og holde skibet tæt.

Begkost;(maritim) En stor tandbørste, glas renser eller blot lapper sømmet på en pind, bruges til at smøre beg, ovenpå værket, i de kalfatrede nåder.

Beggryde;(maritim) En jerngryde til at smelte begen i over en bunsenbrænder.

Begske;(maritim) (begøse) En øse med tud eller en kande, der bruges til at fylde beg i de vandrette nåder.

Beknibe;(maritim) Tov der (ofte utilsigtet) sidder fast under f.eks. en klampe eller i et skivgat.

Bedstemand;(maritim) Den mest kvalificerede blandt besætningen.(næst efter skipperen)

Beholdne distance;(maritim) Distancen over havbunden (grunden)

Beholdne fart;(maritim) Bådens fart over havbunden (grunden)

Beholdne kurs;(maritim) Bådens retning over havbunden (grunden)

Belægge;(maritim) Lægge tovværk på en klampe.(Startes altid med solen; af hensyn til natsejlads)

Ben;(maritim) (krydsben eller slag) Strækningen mellem to stagvendinger på kryds.

Bermudarig;(maritim) Højt, trekantet storsejl. Den mest almindelige rig på lystfartøjer.

Beskøjt;(maritim) Hårdt bagt rundstykke af hvede der ikke mugner fordi vandet er bagt bort.

Beslå;(maritim) At pakken et sejl sammen på bom eller stag, f.eks. ved brug af sejsinger ("tøjstrimler")

Bestik;(maritim) Regnskab over kurser, distancer og position.

Bidevind;(maritim) En båd sejler bidevind, når den ligger så tæt til vinden, som den kan, hvis den med fordel skal arbejde sig til luvart

Bifyr;(maritim) Fyr i nærheden af et hovedfyr til lettelse af orienteringen i området

Bigat;(maritim) Klåde med skølp i omkredsen.

Bilbrev;(maritim) Skibets "byggeattest".

Bjælkebugt;(maritim) (Pilehøjde) Dæksbjælkernes krumning opad der øger dækkets styrke og bevirker at vandet lettere løber af.

Bjælkeknæ;(maritim) Se knæ.

Bjælkevæger;(maritim) Langskibs bjælke, boltet på spanterne. Bærer dæksbjælkerne.

Bjærge;(maritim) Et sejl eller et flag bjærges når det hales ned.

Bjærge;(maritim) Redde en person op af vandet. Samle en bøje (eller et tabt anker) op i fartøjet.

Bjærge;(maritim) Redde et skib (en havarist) ved at bugsere det sikkert i havn.

Bjærge;(maritim) Et skib kan bjærge sig godt i søen.. Vager godt.

Bjærgemærs;(maritim) Redningskrans forbundet med flagstage.

Blok;(maritim) Hjul indfattet i et "hus", hvorigennem tovværk føres

Bolværk;(maritim) Anlægsplads i havn

Bom;(maritim) Rundholt, hvortil et sejls underlig fastgøres for at holdes det strakt

Bomdirk;(maritim) Wire eller tovværk fra bommens nok (yderende) gennem en blok ved mastetoppen eller ført til agterstaget. Bomdirken forhindre, at bommen "falder ned", når storsejlet er bjærget

Bomme;(maritim) Kaldes også at kovende. En sejlbåd skifter halse med vinden. Modsætning er stagvending, hvor sejlbåden vendes gennem vindøjet, altså mod vinden

Bomnedhal;(maritim) System til ændring af svanehalsens højde over dæk

Bomstol;(maritim) Støtte for bommen, når storsejlet er bjærget

Bomudhal;(maritim) Tovværk eller wire til at trække storsejlets underlig ud til bomnokken

Borde;(maritim) Henviser til bådsiden

Bov;(maritim) Den del af bådens sider,der er nærmest stævnen

Bredde;(maritim) Ved et steds bredde forstås buen af en meridian, regnet fra ækvator tilbreddeparallellen gennem stedet

Breddeparallel;(maritim) En tænkt cirkel om jorden parallelt med ækvator

Bund;(maritim) Skroget under vandlinien

Bundbrædder;(maritim) Sammensatte brædder, der danner dørken ("gulvet")

Bundprop;(maritim) Prop dybest i bunden af båden, så bundvandet kan løbe ud, når båden er kommet på land

Bådshage;(maritim) Stage med krog og spids i den ene ende. Den benyttes som hjælpemiddel til at fiske tovværk op m.m.

Bjørn;(maritim) Kort krum bjælke, der indvendig forbinder stævnen med kølen.

Bleg; (maritim) Rolig. eks. Søen er bleg.

Blok; Et hjul eller skive indbygget i et "hus" af træ eller jern hvor tovværk skæres igennem.

Bloks; (maritim) Hale til bloks. Hale til taljens blokke er halet helt sammen.

Bolværk; (maritim) Skibsanlægsplads lavet af træ.

Bolværksbiller; (maritim) Brune biller ca.1,5 cm lange. Larverne gør skade i vådt trøsket træ.

Bolværksmatros; (maritim) Nedladende om en person, der giver sig ud for at have forstand på skibe og sejlads.

Bom; (maritim) Rundholt der holder storsejlets underlig strakt.

Bom; (maritim) Laste- og lossebom. Minikran til at flytte skibets fragt.

Bomdirk; (maritim) Bærer bommen vha. tov fra nokken til en blok på masten og ned til naglebænken.

Bomkrykke; (maritim) Bomstol.

Bomnedhal; (maritim) System til ændring af svanehalsens højde over dæk.

Bomme; (maritim) Vende med vinden. Kaldes også at kovende.

Bomstol; (maritim) Støtte for bommen, når storsejlet er bjærget. Mest på lytstsejlere.

Bomstopper; (maritim) Et tov fæstnet både i bommen og i borde til læ. Forhindrer ufrivillig bomning.

Bomsæde; (maritim) Krans om masten som bommens klo ligger an på.

Bomudhal; (maritim) Tovværk eller wire til at trække storsejlets underlig ud til bomnokken.

Bondenat; (maritim)(S) En hel nats søvn uden at skulle på vagt.

Bonnet; (maritim) Aftagelig vandret strimmel sejl. En måde at rebe på. Nu mest på vikingesejl.

Bord; (maritim) Planker, der danner skibets klædning.(skibssiden)

Borde; (maritim) Skibssiden kaldes også bordlægningen.(lægge roret i borde)

Bordfyldt; (maritim) Vand til lønningen (eller til essingen i en jolle).

Bov; (maritim) Den buede del af skibssiden nærmest stævnen.

Brandgods; (maritim) Udrangeret kassabelt tovværk.

Bradspil; (maritim) (Pumpespil) Ankerspil.

Brakvand; (maritim) Vand med lavt saltindhold (under 2,5 %).

Brandmanøvre; (maritim) Brandrulle (brandøvelse).

Brase; (maritim) Flytte råen i vandret plan, ved hjælp af styrbords og bagbords forbraser.

Bredde; (maritim) Ved et steds bredde forstås buen af en meridian, regnet fra ækvator til breddeparallellen gennem stedet.

Breddeparallel; (maritim) En tænkt cirkel om jorden parallel med ækvator.

Bredfok; (maritim) Firkantet sejl fæstnet til råen. Bruges i medvind.

Brille; (maritim) Se skinkel.

Brist(bryst); (maritim) Kort fortøjningsline vinkelret på kajen for at holde skibet mod denne.

BRT; (maritim) Bruttoregistertons. Rummål. En BRT er lig 2,83 kubikmeter.

Bryst; (maritim) Afsats øverst på sprydstagen, stopper nokbarmens øje på sejlets lig.

Brække; (maritim) Måde at stramme f.eks. et fald yderligere.

Brækker; (maritim) Stor sø, der slår ind over båden.

Brådsø; (maritim) (brækker) En sø der brækker ude på det åbne hav.(Eller ned over skibet)

Bug; (maritim) Den vindskabte runding i et sejl.

Bugt; (maritim) En bøjning på et tov.

Bukser; (maritim) (spidser) Trekantede sejl fra råen og op mod mastetoppen. Har Aron.

Bund; (maritim) Skroget under vandlinien.

Bundstok; (maritim) Tømmer mellem køl og kølsvin. Del af spant rejsningen.

Bundprop; (maritim) Prop dybest i bunden af båden, så bundvandet kan løbe ud, når båden er kommet på land.

Buttelurer; (maritim) Jernbeslag på kranbjælken. Styrer og spreder jagerbardunerne.

Butterfly; (maritim) Sejle læns med storsejlet til den ene side og forsejlene spilet til den anden side.

Butterfly; (maritim) Klampe der er spigret på tværs af lønningsstøtterne og ligner (sommerfugle?) vinger.

Bændsle; (maritim) Naje to ting sammen ved hjælp af en smækker line. F.eks. en kovs i tovværk.

Bælgen; (maritim) Den midterste del af skrogets bund og sider.

Bælgvantekurs; (maritim) (S) Upræcis kursangivelse. Udkiggen i den iskolde tønde havde bælgvanter på.

Bøje; (maritim) Forankret beholder/tønde. Også flydende sømærke. I havne også anvendt til fortøjning af skibe.

Bøjereb; (maritim) Line fæstnet i ankerets kryds. Har en bøje i enden. Bruges til at katte ankeret med.

Bådshage; (maritim) Træstang der i enden har et metalbeslag til at trække eller skubbe med.

Bådsmand; (maritim) Ældre erfaren matros, der er mønstret som arbejdsleder.

Bådsmandspibe; (maritim) Fløjte til at dirigere mandskabet med i marinen. Bruges ceremonielt.

Bådsmandsstol; (maritim) Sæde med firgrenet hanefod, der ved hjælp af en topjolle i masten kan hejse en reperatør op.

Båker; (maritim) Sejladsmærker (ofte anbragt på land) f.eks. til at styre efter eller markere elkabler.